Frederikke Zingraff Vesterskov 

- visuel artist

​

​

Der er noget transparent , nærmest gennemsigtigt over Frederikke Zingraff Vesterskovs værker, en skønhed og poesi, som er sjælden i en verden fuld af smerte og had. Men der er også en længsel – en længsel tilbage mod barndommen, mod forbundenheden med naturen og den uskyldsrene, hemmelighedsfulde fantasiverden, - hvor forbindelsen til naturen var en ubrudt strøm.

 

Frederikkes fotografier rummer et strejf af nordisk tåge og melankoli, hånd i hånd med Nordens lys og stille skønhed. 

Mit kunstneriske arbejde tager udgangspunkt i en stor interesse for scenekunst og poesi.

Begreber som stilhed, tid, nærvær og drømme går igen i mine værker, i mit arbejde.

Jeg skaber rum til stilheden. Den stilhed jeg husker fra jeg var barn: Stilheden når man fik læst historie op. Stilheden i haven når man, i sin egen verden, legede i timer og glemte tid og sted. 

Jeg forsøger i min værker, at fokuserer på at sætte tempoet ned. At tage beskueren med til en tilstand hvor man glemmer tid og sted og drømmer sig tilbage til en anden tid, eller hen i en anden verden. I en dagdrøm, - et grænseland mellem drøm og virkelighed, hvor underbevidstheden og skyggerne leger. 

​

​

My artistic work is based on a huge interest in performance and poetry. 

 

Conceptions like silence, time, presence and dreams recur in my art, in my work. 

I make room for silence. The silence I remember from when I was a child: the silence that followed when stories where read aloud. The silence in the garden, where you in your own world played for hours and forgot about time and place.

In my artistic work, I’m focusing on slowing down pace, taking the beholder into a state of zen, back into another time or another world. A daydream, - a borderland between dream and reality, where subconsciousness and shadows are playing.